...fordi ordet fanger

Få dit budskab ud i pressemeddelelser

Pressemeddelelser virker, hvis de finder vej til de rigtige medier – og bliver brugt. Derfor er det afgørende at skille sig ud og kommunikere kontant og fængende. En professionel pressemeddelelse med et klart budskab har langt større chancer for at fange journalisternes interesse end den kedelige og kringlede.gode pressemeddelelser havner i medierne

Medierne får hver dag masser af pressemeddelelser, så konkurrencen om opmærksomheden og spaltepladsen er hård. Men en god nyhed har altid chancer for at komme i medierne.

Har du et budskab, du gerne vil fortælle andre om, hvad enten det handler om et nyt produkt, en begivenhed eller noget helt andet, kan du få Ordhusets professionelle hjælp til din pressemeddelelse. Kontakt os, hvis du vil have et bud på, hvad vi kan gøre for dig.

Hvis du hellere vil prøve at gøre det selv, får du her vores 10 gode råd om at lave en pressemeddelelse.

Gode, gratis råd om pressemeddelelser:

  1. Vær skarp på, hvad dit budskab er og fortæl det klart
  2. Lav en overskrift, der i få ord fortæller dit budskab
  3. Lav en indledning på 25-30 ord, hvor du uddyber, hvad du vil fortælle
  4. Hold fokus på, hvad din modtager har brug for at vide
  5. Del din tekst op i afsnit
  6. Skriv max. en side
  7. Afslut altid med kontaktoplysninger på relevante personer, der kan svare på spørgsmål og uddybe emnet – og vær sikker på, at de er til at få fat på
  8. Send kun din pressemeddelelse til medier, der er relevante
  9. Overvej, hvornår du sender din pressemeddelelse ud – det er ikke lige meget, om det er morgen eller eftermiddag, om det er mandag eller fredag osv. – alt afhængig af, hvilke medier, du gerne vil have dit budskab ud i
  10. Skriv ikke “pressemeddelelse” i emnefeltet i mailen, men lok din læser til at åbne mailen med få, fyndige ord om dit budskab.

Læs korrektur på din tekst

Husk også altid at arbejde grundigt med sproget, lug teksten godt igennem for stavefejl og grammatiske fejl. Få gode råd om korrekt sprog her.

Professionelle pressemeddelelser

Du er naturligvis altid velkommen til at kontakte Ordhuset, hvis du ønsker professionel hjælp til din pressemeddelelse.